Når man har en kuffert fuld af perfekt forfalskede engelske tipund-sedler, er det bare at forsvinde og begynde forfra – intet kan gå galt. Eller?

Morten Martens er typograf I Trondheim, han er fraskilt og drømmer om et andet liv. Han vil gerne være rig – og da han er en dygtig typograf, begynder han at trykke sine egne engelske ti-pund sedler. Hvad kan være enklere? Samtidig udvikler han en plan for sit eget “selvmord”, hvorefter han frit kan rejse til sine drømmes land, landet der flyder med pints og fodboldkampe, nemlig England. Et centralt sted i planerne er en hytte på en forblæst ø uden for Trondheim.
Sideløbende lærer vi, at andre har interesse i nogen master på netop denne ø, er de virkelig sat op for at måle vindstyrken – eller har det noget at gøre med NATO.
Vi befinder os nemlig midt under den kolde krig, alle ser russiske ubåde i skærgården, og mænd i trenchcoats ser sig over skulderen.
Alt går ikke efter Martens’ plan, frygt for at blive afsløret for et tidligere bedrag får ham til at iværksætte planen tidligere end tænkt, og hans planer var ikke helt så gennemtænkte. Men han er god til at improvisere, hvad han I højeste grad får brug for, da han får flere uventede besøg i den skjulte hytte.
Jeg læste nr 3 i serien for nylig, og den kunne bedre tåle en genlæsning end denne. ‘Viktor! Viktor’ er velskrevet, og bogen er nødvendig hvis man skal forstå den lille svindler, der efterhånden blev hovedperson i næsten ti bøger. Selv om han faktisk ikke er særlig tiltalende, føler man alligevel en vis sympati for ham. Han er jo hovedperson, en hovedperson man ikke har lyst til at stifte bekendtskab med.
I forhold til ‘Tigertimen’ er der lidt for meget skæg og blå briller i denne, og man trækker ufrivilligt på smilebåndet, for spioneriet virker lidt amatøragtigt. Men det var det måske også.