menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Fem : thriller af Ursula Poznanski. - , 2018 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Østrig

Denne bog foregår i: Salzburg (Østrig)

Morderen sender beskeder til politiet i form af poster til en geocaching-leg, så politiet jagter rundt i Salzhburg og omegn for at få stoppet den grumme morder. Men morderen er måske for udspekuleret?


En kvinde findes død på en mark med hænderne bundne på ryggen. Under hendes fødder er koordinaterne til en kasse der indeholder en afhugget hånd og en gåde. En gåde der fører til endnu en boks med endnu en kropsdel.
Nu er det op til politiet at finde ud af gåden inden der dukker flere kropsdele op rundt omkring Salzburg. Men gåderne i morderens geocaching-leg bliver mere og mere snedige. Og sværere for efterforskerne Beatrice Kaspary og Florin Wenninger.
Selvom kollega Stefan er skarp på geocaching, så kan de ikke løse gåderne hurtigt nok. For morderen er meget udspekuleret og har sin helt egen plan med sin mission.

For hver gang Beatrice og Florin har talt med et vidne, forsvinder vidnet kort efter sporløst. Det hele kulminerer i et sammenstød mellem morderen og Beatrice. Og Beatrice må tænke godt inden hun svarer, for morderen har sine skumle bagtanker med at sætte Beatrice

Det er en typiske politikrimi, hensat til Østrig som vi jo ellers ikke hører så meget til i krimiverdenen. Anderledes plot med geocaching gåder og koder. Men jeg kunne sagtens følge med, selvom den slags ikke interesserer mig. Og de gange jeg slog et par koordinater op på nettet, fandt jeg let stedet på et kort.

Hvis du elsker politikrimier med et makkerpar der godt kan lide at arbejde sammen, så er denne bog noget for dig.


Af Lone Pedersen (09.10.2018)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden