menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Huset på klippen af Elly Griffiths. - , 2018 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: England

* Reklame - Ruth tilkaldes da kolleger finder et skellet på stranden. Snart er Ruth viklet ind i opklaringen af sagen. Og det synes Nelson faktisk er dejligt, for så kan han se både Ruth og datteren.


bogomslag
Omslag af:
Anders Timrén
Ruth Galloway tilkaldes af et par kolleger som har fundet nogle knogler på stranden. Lige nedenfor klippen hvor Europaparlamentsmedem Jack Hastings bor med sin familie.

Ruth opdager snart der er knogler fra flere lig, og det viser sig at være seks skeletter. Harry Nelson er med konen på ferie i Spanien, men han vil hellere hjem til arbejdet og Ruth.
Så snart han er hjemme igen, bliver han involveret i opklaringen af sagen med de seks skeletter. Og der trækkes tråde til anden verdenskrig.
For hvad lavede Jack Hastings far egentlig under krigen? Samtidig dukker en tysk forsker op og begynder at rode i sagen med de seks skeletter.
Ruth kan som vanlig ikke holde sig til at passe job og barn, men skal blande sig i opklaringen. Og det har Nelson ikke noget imod. For det giver ham mulighed for at være tættere på både Ruth og datteren.
Da et helt frisk lig dukker op på samme strand, bliver Nelson for alvor bekymret. For hvem vil myrde så mange år efter de første mord?

Til tider synes jeg godt nok der går lidt meget babysnak i den, men så sker der en ny udvikling. Og vi er straks videre i fortællingen.
Hvis du var vild med de første to bøger og Ruth og Nelson, så vil du også elske denne nye bog i serien. Der er en fin udvikling i de faste karakterer, og samtidig sker der hele tiden nye i deres indbyrdes forhold. Så du som læser bare elsker at følge med.
Hvordan Ruth klarer sin nye rolle som mor. Hvordan klarer Nelson det? Og hvad sker der på instituttet?
For det er en typisk britisk hyggekrimi. Ikke meget blod og uhyggelige detaljer. Så alle læsere kan godt være med på denne serie.
Og der kommer en ny allerede til foråret 2019. Det ser jeg i den grad frem til !

* Reklame - sponsoreret af Gads Forlag.


Af Lone Pedersen (17.10.2018)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden