![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sirenesang af Adrian McKinty. - , 2018 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: Nordirland Denne bog foregår i: Belfast (Nordirland) * Reklame - Fantastisk suveræn historisk krimi fra Nordirland i 1980'erne! Det er så meget mere end en krimi, hvor krimigåden flot flettes ind i datidens hverdag. ![]() Omslag af: Estuary English og Joyce Grosswiler Vi er i Nordirland i 1982. Der er borgerkrig, men alligevel skal dagligdagen gå videre. En dag findes dele af et lig i en kuffert i en container. Der er ikke mange spor til hvem afdøde er, men kriminalassistent Sean Duffy går i gang med at grave i sagen. Langsomt får han og kollegerne fundet ud af at afdøde var amerikaner. En skatteinspektør på rundrejse i Nordirland. Hvorfor skulle han myrdes? Samarbejdet med de amerikanske myndigheder går ikke helt glat. Så snart indser Sean Duffy han er nødt til at tage sagen i egen hånd. Han drager til USA, for at grave mere i afdødes fortid. Her oplever han for alvor amerikanernes modvilje til at hjælpe i opklaringen, eller er der andet de skjuler? Det går ikke godt for Duffy og værre bliver det i tiden efter Sean Duffy er tilbage i Nordirland. Men sagen opklares, på trods af Duffys modgang. Som en del af denne sag, opdager Sean Duffy en sag om en dræbt UDR-mand (en lokalt rekrutteret hjemmeværnsregiment under den britiske hær) hvor der er dele af forklaringen om hans død der ikke stemmer. Men det er en sag som Duffy ikke skal rode for meget op i. Det får Duffy at føle på den hårde måde, da han en sen aften opsøger afdødes enke. Og faktisk opklarer sagen, men den lokale herremand har en anden mening om den sag. Det er fantastisk læsning. En blanding af klassisk politikrimi og historieundervisning. Eller bare at blive taget tilbage til begyndelsen af 1980'erne. Det er en tid som bringer minder frem for mig der selv kan huske tiden. Vi hørte om borgerkrigen i Nordirland i radio og tv. Vi læste om IRAs bomber og skyderier i aviserne. Og i denne krimi er der flotte og levende beskrivelser af hvordan det var at være i Belfast og Nordirland på den tid. Hvordan det var at være betjent i området, hvordan man vænnede sig til at kigge efter bomber under sin bil inden man kørte på arbejde. Hvor psykisk opslidende det også var at være på patrulje i byen, eller bare bevæge sig ind i visse kvarterer. For det var sjældent politiet der var de populære gæster. Der er en tredje del ude på dansk også – jeg er allerede i fuld gang med at følge Sean Duffy i hans videre færd gennem Belfast gader. * Reklame - Bogen er en gave fra Forlaget Olga Af Lone Pedersen (24.02.2019) Andre bogomtaler af Lone |