![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Splinter i blodet : Kriminalroman af Ashley Dyer. - , 2018 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) * Reklame - Vi introduceres for en ny krimiserie, som jeg håber vi kommer til at høre mere fra. Selvom det er en traditionel politikrimi, er der noget ved personerne jeg gerne vil høre mere om! ![]() Omslag af: Jacket Design ny Alicia Tatone Kriminalassistent Ruth Lake låser sig ind i sin chefs hus. Her fjerner hun bla. Nogle papirer og en pistol. Få minutter efter lukker hun sig ind igen og denne gang tilkalder hun kollegerne. Chefen, Greg Carver, indlægges på hospitalet med voldsomme traumer efter både en hovedskade samt et skudsår. Kollegerne tror det er den seriemorder Carver og Lake har jagtet som har slået til. Det tror Lake dog ikke og hun fortsætter sin efterforskning på egen hånd. For Carver har fået hukommelsestab og kan kun i små fragmenter huske dele af tiden før han blev skudt. Samtidig med Lake undersøger hvad der er sket med Carver, arbejder hun også med sagen om seriemorderen, Tornemorderen. Her opdager hun også små ting som hun stykker sammen til en lidt større opdagelse. Og som hun ofte deler med en kriminalbetjent som arbejder på Carvers sag. For der er visse spor som peger på de to sager hænger sammen, og så alligevel ikke. Langsomt får Lake styr på sagen og det viser sig morderen er meget udspekuleret. Det er en morder som vil gøre alt for at få Carver med i efterforskningen igen. Dette er en krimi som i begyndelsen havde svært ved at fange min interesse så jeg gav op i første omgang. Lidt senere fik den en chance mere og så skal jeg da love for den fangede min interesse. Det er ikke fordi plottet som sådan er nyskabende, men de små bider der gives til læseren var nok til at fange mig ind. Så jeg læste videre i højt tempo. Lake er en meget insisterende person, som går sine egne veje. Hun tror på Carvers udsagn om at han intet husker. Og vil gå langt for at hjælpe ham med at opklare sagen. Og så tror Lake ikke på det er Tornemorderen som har overfaldet Carver. For hvad var det lige Carver kunne huske? Og hvad kunne Lake grave frem som hendes kolleger ikke kunne? Den underliggende tone af kvindeproblemer i det engelske politi spiller også ind. Og så er hun en dejlig enspænder som bla. Også kan genkende ansigter bare efter få sekunder. Jeg ser frem til at læse mere om disse to personer, så jeg håber der kommer mere fra den kant. For hvilken retning kan de ikke brede sig ud i? Det vil tiden vise! * Reklame - Bogen er sponsoreret af Forlaget Klim Af Lone Pedersen (09.03.2019) Andre bogomtaler af Lone |
