![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Det inderste rum af Jørn Lier Horst. - , 2019 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Norge Reklame - Solid og velfortalt politikrimi leveres igen af Jørn Lier Horst! En politiker dør og der dukker millioner op i hans sommerhus. Wisting får opgaven med at opklare sagen, men andre er også ude ![]() Omslag af: stoltzedesign.dk William Wisting trækkes til side af chefanklageren og bliver bedt om at lede en hemmelig efterforskning. Fornyliger en kendt politiker død og da man kiggede i et rum i hans hytte på fjellet, fandt man kasser med masser af penge. Men hvor stammer de penge fra? Wisting siger modstræbende ja til at lede efterforskningen, og beder samtidig om bla hans egen datter Line skal være med i gruppen. Hendes job som journalist kan vise sig nyttigt for gruppen. Wisting og en kollega får talt pengene op og tager pengene med hjem til Wisiting. Her installerer gruppen sig i kælderen af Wistings hus. Da de begynder at udvide efterforskningen kommer de på sporet af to andre "kolde" sager. En sag om en forsvundet ung mand, og en sag om et stort kup i lufthavnen. Ingen af de to sager er opklarede. Nu er det dog ikke kun Wisting og kollegerne som er interesserede i sagen, men også andre ukendte kræfter som træder ind på banen. Og de vil gøre meget for at få fingre i de mange millioner. Det er som altid en solid og velfortalt historie vi får leveret fra norske Jørn Lier Horst. Fortællingen er denne gang krydret med en spændende politisk vinkel, noget jeg synes er spændende. Forfatteren formår at holde tempo og intensitet i fortællingen. Balancen mellem karakterernes personlige liv og plottet er fint afstemt. Og vi lærer alligevel lige en flig mere om vores hovedpersoner. Det er solid politifortælling, med anvendelse af de nyeste politimetoder. Noget som gør jeg i alle tilfælde er klar når næste bind i serien udkommer. * Bogen er sponsoreret af Forlaget Modtryk Af Lone Pedersen (05.05.2019) Andre bogomtaler af Lone |
