![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mørkeland af Niels Krause-Kjær. - , 2019 (dansk udgivelsesår) Genrer: Koder og konspirationer, Skandinavisk, Storpolitiske Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Reklame- Ulrik Torp er sendt i virksomhedspraktik på Dagbladet, da han kommer på sporet af en gruppe tidligere politikere og embedsmænd der vil gøre alt for at forvare landet mod truslen fra udlandet. ![]() Omslag af: Simon Lilholt , Imperiet Ulrik Torp har været ledig i nogle år og er blevet en sat journalist som ikke tror der kan ske meget forandring til det bedre. Han sendes i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet. Her sættes han til at skrive om dagligdags emner, selvom et valg er lige om hjørnet. Og det er jo ellers Ulriks force, politikken. Sammen med de unge journalister Katrine og Simon, skriver Ulrik derfor om mere dagligdags emner. Men alligevel kan han ikke holde sig fra politikken, og da en ung fuldmægtig fra indenrigsministeriet findes dræbt, kan Ulrik ikke lade være med at grave. Sammen med de to unge kolleger, begynder han at undersøge sagen og finder en lignende sag fra år tilbage. Det viser sig dog at blive en kende mere farligt end Ulrik havde forudset, for der er kræfter i landet som ikke vil have afsløret hvad de hemmeligheder der har været gemt i årtier. Jeg havde set frem til denne nye thriller fra Niels Krause-Kjær, og forventningerne blev til dels indfriet. Og så alligevel ikke. Jeg synes der manglede nerve i historien og det sidste spændingskick som vi fik i hans forrige bog. Som godt nok også er 19 år gammel. Der er ingen tvivl om forfatteren kender det politiske spil, og hvordan det vil sige at være en midaldrende journalist. Om at leve op til de unge hurtige kræfter, som ser ud til at have styr på det hele i en avis i dag. For Ulrik er stadig rigtig godt beskrevet, med hans tilfredshed med livet hvor han nu er havnet. Ikke i luksus, men faktisk på sin svigersøns velvilje. Men også hans forsøg på at komme tilbage på banen, da han med sin praktiktid oplever at blive værdsat igen. Af Lone Pedersen (03.07.2019) Andre bogomtaler af Lone |
