![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale De tre paver af Thomas Rydahl. - , 2019 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd Denne bog foregår i: Spanien Reklame – Eremitten lever i skjul på naboøen, men tvinges tilbage til Fuerteventura. Her skal han opklare en mordsag. Samtidig er en bestsellerforfatter på øen og n sandstorm hærger Fuerteventura. ![]() Omslag af: Kenneth Schultz Erhard er flygtet til Gomera der er en ø i nærheden af Fuerventura. Her flygtede han til for et år siden, da hele hans tilværelse på Fuerventura brød sammen. Erhard bliver fundet af Mario som er håndlanger for den rige familie Berasategui og tvinges / lokkes tilbage til Fuerventura. Her skal Erhard efterforske mordet på en mindre pige der boede på et børnehjem. For Pesce er anklaget for mordet og ikke mange tror han er uskyldig. Samtidig som Erhard og Mario lander på Fuerventura, bryder en stor sandstorm ud. Alt bliver håbløst. Verden går i stå. Butikker lukker. Turisterne kan ikke forlade øen. Men det giver samtidig Erhard mulighed for at luske rundt på øen i skjul for både politi og fjender. Samtidig med Erhard er i gang med sine undersøgelser, dukker en bestsellerforfatter, Celestra, op på øen med hele sit følge. Hendes forlag vil hun skal skrive næste bestseller i en serie, men forfatteren har fået den ide hun vil skrive om Erhard – Eremitten. Celestra graver i Erhards fortid og nutid, men jo mere hun får gravet frem af nutiden, jo farligere bliver det faktisk for hende selv. For hun er på sporet af den kanariske mafia, De Tre Paver. Og de er under ingen omstændigheder klar til at komme frem i lyset. Det er en stor fortælling og samtidig en afslutning på trilogien om Erhard fra Danmark. Og hvorfor han havnede på Fuerventura. Og hvad der egentlig skete for år tilbage som gjorde han flygtede fra familien i Danmark. Og hvordan han mistede en finger og blev den nifingrede Eremit. Det er noget af en bedrift af forfattere, Thomas Rydahl, at få afrundet sin store fortælling om Erhard. Det er en fortælling om en ikke typisk helt i en krimihistorie. For Erhard er ikke en superhelt. Han er en almindelig ældre mand, med fejl og mangler. Men også med en stor portion retfærdighedsfølelse. For hvis nogen har begået uret, skal det frem i lyset. Det er en trilogi som tager sig god tid til fortællingen. Nogle gange måske lidt for god tid, efter min smag. Men det er så også den eneste anke over denne flotte trilogi. Det er klart en fordel at læse dem i rækkefølge, da der er episoder som især i tredje del, afslører alt. Reklame: Bogen er tilsendt af Politikens Forlag. Af Lone Pedersen (15.08.2019) Andre bogomtaler af Lone |