![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sandheden om Harry Quebert-sagen : roman af Joël Dicker. - , 2014 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Modige mænd Denne bog foregår i: USA Liget af den unge Nola findes i forhaven til succesforfatteren Harry Quebert og snart anklages han for mord. Hans protege, Marcus, kommer Harry til undsætning. For hvad skete der egentlig i 1975 da No ![]() Omslag af: Edward Hopper, Rothfos & Gabler, dansk verson Imperiet Marcus skynder sig til den lille by i New Hampshire, Aurora, da hans mentor og forbillede Harry Quebert anklages for mordet på den purunge Nola Kellergan. Nolas lig er fundet i Harrys forhave 33 år efter hun forsvandt. Nu står Harry til dødsstraf, men Marcus tror på Harrys uskyld. Så han begynder at grave i Harrys fortid. Og langsomt finder han spor der peger på en anden morder. I krydsklip mellem 1975 (hvor Nola forsvandt) og nutiden (2008) følger vi både Harry og Nolas kærlighedshistorie. Og hvad Marcus graver op om hvad der skete tilbage i tiden. For pludselig er der personer som vil udtale sig om sagen for 33 år siden. Og som husker ting. Eller gør de? For hver gang Marcus tror han har fanget sandheden, viser det sig der er en krølle på sagen. Som læser bliver du ført rundt ved næsen og konstant drejet i nye retninger. Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen gennem de godt 700 sider. På intet tidspunkt var jeg stået af eller kedede mig. For der skete konstant en udvikling i sagen. Måske et nyt vidne dukkede op. Måske Marcus opdagede en fejl i efterforskningen for de mange år siden. Og sådan bliver det ved, gennem hele bogen. Som læser sidder jeg tilbage og tænker : Har jeg nu fået den rigtige historie eller er det bare hvad forfatteren Joël Dicker vil have jeg skal tro er den rette sammenhæng i historien? Samtidig er det en kærlighedsroman. For kærligheden mellem Harry og den unge Nola er særk. Så stærk de var villige til at stikke af sammen. Og så stærk så Harry har skrevet en berømmet kærlighedsroman over deres kærlighed. Uanset hvad det er - kærlighedsroman eller spændingsroman, så var jeg rigtig godt underholdt hele bogen igennem. Det er et godt greb med skiftet i tiden mellem 1975 og 2008. Vi får små bidder af historien fra begge perioder og kan gætte med. Og alligevel kan vi som læser ikke gætte den rette sammenhæng i historien. Og der skal noget til som forfatter, for at holde læseren fast i alle 700 sider. Men jeg var fanget ind af historien. For det er ikke en hæsblæsende fortælling. Men en stille fortælling hvor der ruller nye oplysninger ind hen af vejen. Jeg har allerede bestilt næste bog af denne amerikanske forfatter på biblioteket Det er også Marcus i hovedrollen, men jeg tror de kan læses uafhængigt af hinanden. Uanset hvad, så glæder jeg mig til at høre fra biblioteket, at jeg kan hente bogen! Af Lone Pedersen (05.10.2019) Andre bogomtaler af Lone |
