menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Jeg forsvinder i mørket : Én kvindes utrættelige jagt på Golden State Killer af Michelle McNamara. - , 2019 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: USA

Reklame - Michelle er meget optaget af seriemordere og bruger nattetimer og dagevis på at efterforske i diverse aviser og politirapporter. Snart jagter hun en seriemorder der har gemt sig i 30 år.


bogomslag
Omslag af:
Simon Lilholt , Imperiet
Michelle er meget optaget af seriemordere i USA, og bruger dage og ofte også nætterne, på at efterforske amerikanske seriemordere. Hun graver i politirapporter og aviser. Følger diverse fora på internettet og udveksler ideer og andet med andre rundt i landet.

På et tidspunkt bliver hun mere og mere optaget af en mand hun kaldte Golden State Killer. En grusom forbryder som i over 30 år gik fri af myndighedernes efterforskning.

Morderen startede ud i 1981 som voldtægtsforbryder og hans forbrydelse eskalerede i de næste 10 år. Han blev efterhånden morder og begyndte at myrde par. Altid i deres eget hjem, som han i de fleste tilfælde havde besøgt i skjul i tiden inden forbrydelsen. Her havde han ofte hugget personlige ting som manchetknapper, øreringe eller lign. Disse stjålne effekter blev så fundet efterladt på et andet mordsted. Eller på taget af naboens hus.

Michelle går i gang med at skrive en bog om denne morder som i så mange år har undgået at blive fanget. Og hun beskriver virkelig godt den rædsel og skræk der hærgede i de berørte områder af Califormien.

Desværre når Michelle ikke at se sin bog blive færdig og heller ikke at politiet fanger den mand man mener er Golden State Killer, for hun dør af sygdom inden. Derfor er det bla hendes mand som udsender bogen med hjælp fra en professionel forfatter.

Det er skræmmende læsning. Om hvordan en morder og voldtægtsmand kan hærge et så stort område i USA uden at blive fanget. Selvfølgelig var de tekniske muligheder ikke de samme som i dag, men alligevel. Bare det de enkelte politikredse ikke samarbejdede er skræmmende.
Og så er morderen også en skræmmende fyr. Hans metoder både inden forbrydelsen, men også under og efter forbrydelserne er virkelig skræmmende.
Udspionering af ofre. Indbrud i deres hjem inden forbrydelsen som bare et par af detaljerne.

Bogen er fortalt i kronologisk rækkefølge. I klip mellem Michelles egen fortælling, og den fortælling der er stykket sammen efter hendes død.

Det er spændende og skræmmende læsning og der er mange detaljer at holde styr på undervejs. Mange navne på både ofre og politifolk. Men jeg var godt underholdt undervejs af denne spændende historie (hvis man kan tillade sig at sige det).

Og jeg skulle lige tjekke internettet efter endt læsning, for at se om ikke morderen var fanget. Det mener politiet han er, så nu venter han på retssagen.

Reklame - Bogen er tilsendt af Politikens Forlag.


Af Lone Pedersen (10.12.2019)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden