menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Faldende masker af Dennis Jürgensen. - , 2019 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Roland Triel jages stadig af Inge Rene og omvendt. Endelig får vi en afslutning på serien der har løbet over seks bind. I vanlig stil med humor og godt plot!


bogomslag
Omslag af:
Danielle Finster
Roland Triel jagter Inge Rene for mordforsøget på mormoren og bortførelsen af Triels datter Andrea. Men Inge Rene er undsluppet og selvom det ser ud til han er druknet, tror Triel ikke på det.

Samtidig får han et nyt spor i sagen om sin kone Dorthes hemmelige liv. Det fører Triel på besøg hos en soldaterenke, som dog snart efter findes myrdet. Der er beviser på Triel har været i huset, men er han også morderen?

I denne sjette og afsluttende bog om Roland Triel, følger vi både Triel, Inge Rene og en gruppe lejesoldater der jagter en formue. Og netop disse soldater står ikke tilbage fra indbrud, mord og andre uhyrligheder. Men de er også med til at drive historien frem og sætte gang i de mange historier som flettes elegant sammen i denne krimi.

Forfatteren formår at få afsluttet alle historier så du som læser ikke sidder tilbage med en følelse af at der mangler noget. Og så alligevel, det kunne være interessant at møde Triel i en anden krimi fra forfatterens hånd.

For Dennis Jürgensen viser med denne serie, han sagtens kan styre de mange personer og et godt plot samtidig.


Af Lone Pedersen (03.01.2020)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden