![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sensommerjagt af Anders de la Motte. - , 2019 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Sverige Reklame - I 1983 forsvinder lille Billy. I nutiden opsøges hans voksne søster af fortiden og søger tilbage til barndomslandet for at finde ud af hvad der egentlig skete. ![]() Omslag af: Harvey Macaulay/Imperiet Veronica leder en gruppeterapi i Stockholm, da en ung mand møder op og taler om han kan huske en lille dreng ved navn Billy. Det hed Veronicas lillebror der forsvandt en varm sommerdag i 1983. Den femårige Billy forsvinder fra familiens gård en varm sommerdag i 1983. Det river familien fra hinanden. Og egnen bliver ikke den samme igen. Straks Billy er væk, sætter politiet ind med en storstilet eftersøgning. Hele egnen er med, men uden at finde Billy. Der opstår dog en hetz mod en lokal mand, Tommy, som også fængsles for at have kidnappet Billy. Sagen når ikke rette, for selvom Tommy har truet Billys morbror, egnens storbonde, så er der ingen beviser. I nutiden søger Veronica tilbage til barndomsegnen, og tager i første omgang den unge mand fra terapisessionen med. Det bringer hele familien i oprør, og åbner for alvor op for fortiden. Det er en stille, varm og intens fortælling. Den drives langsomt fremad af krydsklip mellem 1983 og nutiden. En fortid hvor vi oplever ubehaget ved Billys forsvinden og hvordan familien falder fra hinanden. Og i nutiden, hvordan familien igen konfronteres med fortidens grusomheder. Det er første del af en kvartet, og jeg må indrømme jeg var længe om at komme i gang. For jeg synes den går i tomgang lidt længe. Men så blev jeg alligevel fanget ind af historien, og skulle bare læse resten i et stræk. For hvad er egentlig hoved og hale på både fortiden og nutiden i denne fortælling? Reklame - Bogen er tilsendt af forlaget Modtryk Af Lone Pedersen (11.01.2020) Andre bogomtaler af Lone |