menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Carmen Zita og døden : roman af Karin Fossum. - , 2014 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Norge

Politiet tilkaldes da den lille Tommy findes druknet i søen ved familiens hus. Hans forældre er meget unge, men det var da en ulykke, ikke?


bogomslag
Politikommisær Sejer og kollega Skagge vil gerne tro det er en ulykke, men der er noget som skurrer i forklaringen som moderen Carmen Zita kommer med.

Carmen Zita er en forkælet pige, som hurtigt får opbakning fra sin far der ejer den lokale grillbar. Her arbejder Carmen Zitas mand Nicolai også. På sin vis er Carmen og ked af det, men hendes natur gør alligevel at hun snart er glad igen. Og taler om et nyt barn. Og smider Tommys ting ud.

Nicolai er helt knust over sønnens død og han har svært ved at komme videre med sit liv.
Carmen Zitas far giver Carmen en dagbog som hun kan skrive sine tanker ned i. Det bliver et afgørende bevis i sagen om Tommys død.

Karin Fossum skriver ikke blodige og uhyggelige krimier. Hun skriver mere psykologisk uhyggelige bøger. Bøger hvor menneskets sind udfordres. Hvor du udfordres som læser.
Dette er en krimi med fine portrætter af det unge forældrepar. Og hvor forskellig mennesker kan være. Det var en intens læseoplevelse.


Af Lone Pedersen (06.02.2020)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden