![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale X måder at dø på af Stefan Ahnhem. - , 2020 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark, Sverige Denne bog foregår i: København (Danmark), Malmö (Sverige) Reklame – Denne bog starter lige hvor forrige bog sluttede – flere mord sker. Fabian Risk mistænker kollega for nogle af mordene, og så er terningemorderen stadig på spil. ![]() Omslag af: Nils Olsson Vi tager fat lige hvor den forrige bog ”Motiv X”slutter. En indbrudstyv finder en mand død på bestialsk vis i en lejlighed han er ved at røve. Det får ham til at kontakte politiet anonymt, og så ruller sagen videre. Fabian Risk stoler stadig ikke på kollegaen Molander. Faktisk er han overbevist om Molander begår mord i skyggen af andre mord. Og at han på snu vis formår at lægge spor ud, så det er andre der får skylden og straffen for mordene. Fabian har allieret sig med kollega Stubbs som skal undersøge afdøde kollega Alvins papirer. Og følge alle spor helt til dørs, for at finde lige netop det spor som kan afsløre Mollander som den virkelige morder. Det er Fabians plan. Men Fabian kan ikke afsløre noget om Molander endnu – ikke uden hårde beviser. Så imens må han jagte en gal morder sammen med bla Molander. Og det bliver en jagt som bliver mere og mere intens. For morderens terninger sætter hele tiden nye scenarier op, og selv morderen er i tvivl om hvor langt terningerne fører ham. Det bliver en hæsblæsende afslutning i Tivoli, hvor også Kim Sleisner forsøger at sætte hælene i. Bare fr at irritere ekskkæresten Dunja, som han ikke kan finde. Men hun har åbenbart fundet ham. For han må sande han er under massiv overvågning fra Dunjas side. Der er en hæsblæsende del to af denne krimigåde som begyndte i sidste bog. Og vi får en forløsning af hele historien, og sikke et plot forfatteren har skruet sammen. Det er velgennemført og velkomponeret. Og det er en fortælling hvor du skal læse de to bøger i rigtig rækkefølge. Ellers går du glip af vigtige detaljer og helheden i historien! Der er masser af tempo og snedige spor. Nogle er vildspor og andre spor tror jeg helt sikkert bliver brugt i en senere bog. Så det skal blive spændende at se hvilken historie forfatteren vil forfølge i en senere bog om Fabian og kollegerne. For der må komme en bog mere. Vi kan jo ikke slippe personerne her, uden at vide hvordan de alle kommer videre efter denne affære. Reklame – Bogen er tilsendt af Forlaget Lindhardt og Ringhof. Af Lone Pedersen (24.02.2020) Andre bogomtaler af Lone |
