![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Løgnens hus af Elly Griffiths. - , 2018 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: England Fundet af barneknogler i Norwich sætter endnu engang Ruth Galloway i forbindelse med vicekriminalkommissær Harry Nelson. ![]() Arkæologen Ruth Galloway skal sammen med vicekriminalkommissær Harry Nelson opklare mordet på et barn, som bliver fundet under nedrivningen af en gammel forladt børnehjem. Der skal bygges nye huse og i den forbindelse er må byggematadoren Edward Spens rive et gammelt børnehjem ned. Under en dør i det gamle forladte børnehjem, findes knoglerne af et barn – et barn hvor kraniet mangler. Arkæologen Ruth Galloway bliver tilkaldt for at finde ud af, om knoglerne stammer fra meget gamle dage eller om der er tale om rimelige nye knogler. Ruth finder snart ud af, at knoglerne er fra engang midt i 1900-tallet og at der er tale om en forbrydelse. Edward Spens er selvfølgelig ikke glad for den forsinkelse af sit byggeri dette medfører og da vicekriminalkommissær Nelson finder ud af, at familien Spens ejede huset, som børnehjemmet senere overtog, kommer familien under mistanke. Samtidig dukker lederen af børnehjemmet, Fader Hennessey op på scenen – og selv om han virker meget sympatisk, må Nelson undersøge om der foregik grusomheder under hans ledelse af børnehjemmet. Politiet opsøger tidligere ansatte og finder ud af, at et par børn – en dreng og en pige forsvandt sporløs. Pigen var endda på alderen med barnets alder på de knogler, der er fundet. Imens dette foregår har Galloway opdaget at hun er gravid og at hun nu venter barn sammen med Nelson efter deres one-night-stand i ’Pigen under jorden’. Galloway må nu finde ud af, om hun ønsker barnet og hvordan hendes forhold til Nelson skal være. Nelson er jo en gift mand med to store piger. Efterhånden som efterforskningen udvikler sig, får Galloway forskellige hentydninger til børn og gravide, og det er meget tæt på at skræmme livet af hende. For hvem kan vide at hun er gravid – og samtidig være uden efter hende. Elly Griffiths har endnu engang skrevet en meget spændende og velkomponeret krimi. God læselyst. Af Per Kjær (15.05.2020) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Per |