menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mysteriet i Genbrugsen : kriminalroman af Anna Grue. - , 2020(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: Nykøbing Sjælland (Danmark)

Flere dødsfald i Nykøbing Sjælland tager politiet som hændelige, men fru Mortensen er af en anden opfattelse. Ny Miss Marple på dansk grund.


bogomslag
Omslag af:
Simon Lilholt Imperiet
Anna Grue har skrevet syv kriminalromaner om Dan Sommerdahl og hvordan har opklare forskellige mord i Danmark. Nu har Anna Grue kastet sig om en dansk udgave af Miss Marple: Fru Mortensen. Fru Mortensen er pensionist og arbejder nogle dage om ugen i genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

Helmer Bergstrøm er død efter indlæggelse på hospitalet. Det virker helt naturligt for politiet og det er da også kun pga. fru Mortensens barnebarn, Didi – at Mortensen begynder at interessere sig lidt mere end almindelig for Helmers død. Didi udtænker forskellige måder, hvorpå Helmer kan være død.

Fru Mortensen ønsker at overtage bogafdelingen i genbrugsen, men det er også en opgave som Else gerne vil påtage sig. En stor del af romanens handling foregår i Genbrugsen, hvor man hører hvordan de forskellige kvinder og en enkelte mand, behandler hinanden. Det er ikke alt sammen lige kønt, selv om alle er frivillige i butikken.

Fru Mortensen viser interesse for Vips, enken efter Helmer. Vips bliver inviteret til middag en søndag, hvor også fru Mortensens datter og barnebarn skal komme. Vips dukker dog ikke op til middagen, og straks begynder Didi at sige, at der kunne være sket hende noget. Da familien tager hjem, beslutter fru Mortensen sig til at opsøge Vips i hjemme. Der gør hun en grusom opdagelse.

Mysteriet i Genbrugsen er et dejlig klassisk whodonit krimi – og jeg var rigtig godt underholdt undervejs i opklaringen af mysteriet.

Anna Grue er med denne krimi i tråd med Else Fischer, Maria Lang og selvfølgelig Agatha Christie. Det er godt håndværk.


Af Per Kjær (27.08.2020)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden