![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Tre små kinesere af Niels Søndergaard. - , 2020 (dansk udgivelsesår) Genrer: Humoristiske, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Anmeldereksemplar – Et selvmord som måske er et mord. Tre kinesere som måske er nordkoreanere. En hæsblæsende fortælling, med rapt sprog og interessante karakterer ![]() Den tidligere fotomodel og nuværende ansatte i et krimiantikvariat, Mille, vil skrive en krimi. Hun får kontakt til politiassistent Charlotte ’Charlie’ Lund for at få tips og tricks til romanen. Charlie tager Mille med ud til et selvmord, hvor en blind sort jazzmusiker er død. Men Mille undrer sig over at der hos afdød kun fandtes et par same solbriller. At hans fører hund er væk. Og hvorfor står der tre kinesere på gaden og overvåger afdødes lejlighed? Charlie bliver langsomt overbevist om Mille har ret og graver ned i sagen. Det bliver en sag der trækker tråde til Vietnamkrigen hvor der forsvandt en meget værdifuld guldstatue. Og der er tråde til den nordkoreanske efterretningstjeneste. Samtidig med eftersøgningen af nye spor, kommer Mille i nærkontakt med Nick. Han er kriminaltekniker og viser sig at være Milles bror. Det fører Mille tættere på efterforskningen, ligesom hun også har let ved at få andre nye venner. Og derved lære nye tricks. Samtidig med fortællingen hører vi om Milles udlejer, om Milles chef, Stefan, der ejer et krimiantikvariat. Der er masser af småhistorier om mangt om meget, men alt bruges på fineste vis senere i historien. Det er en hæsblæsende fortælling med omdrejningspunkt i København. Der er et rapt sprog, masser af filmreferencer og i det hele taget et fint og letflydende sprog. Og plottet er også godt og interessant, som fint holder gang i handlingen. Der er en del klicheer i fortællingen. Politifolk med traumer. Fotomodeller i mærketøj og med de rigtige tasker. Men alt i alt er det en underholdende fortælling. Jeg har hørt bogen på lydbog oplæst af forfatteren selv. Det krævede lidt tilvænning til forfatterens stemme og oplæsning som er lidt anderledes end jeg er vant til. Men den sidste halvdel flød let og bedre, uden for mange udbrud i oplæsningen ;-) Anmeldereksemplar – Lydbogen er tilsendt af Forlaget Totaltekst Af Lone Pedersen (08.11.2020) Andre bogomtaler af Lone |
