menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Den kinesiske tvilling af Sarah Engell. - , 2021 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Domestic noir, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark

Reklame – Sarah Engell udgiver endnu en spændingsbog for voksne. Og du skal bestemt læse med i denne nye fortælling om familien. Og hvor langt nogen vil gå for at holde sammen på familien.


bogomslag
Omslag af:
Simon Lilholt/ Imperiet
Eva og Steen har mistet deres ufødte barn og Steen er uforklarligt blevet lam. En dag er forsvinder Steens fars lig fra kirkegården. Et barn kidnappes. Eva MÅ finde en forklaring, hvilket dog snart bliver meget farligt for hende.

Efter tabet af datteren er Eva og Steen alene hjemme da de afviser andres hjælp til Steen. Eva vender tidligt tilbage til arbejdet i børnehaven. Her forsvinder en dag en lille pige og byen er i oprør.
Eva kender ikke meget til Steens barndom, men en dag banker politiet på døren. Steens fars lig er fjernet og de rer efterladt kinesiske skrifttegn.
Det får Eva til at grave i Steens fortid og hun finder frem til moderen og den ukendte tvillingebror. Så går jagten ind på flere fortællinger om Steens barndom. En barndom som viser sig at have været meget grum. Efter et besøg hos Steens mor, tvinger Eva Steen til at fortælle om barndommen.
Den barndom har vi som læser fået i små bidder ind i mellem og det var en grusom barndom. En barndom hvor børnene får at vide at familien er det vigtigste. Hvilket også følger dem senere i livet. Det hele eksploderer i et opgør der finder sted i kælderen under Steen og Evas soveværelse.

En fin thriller om familiesammenhold. Og hvordan en forkvaklet barndom kan fører til et grusom liv som voksen.
Det er en bog der er let at læse og siderne vender sig hurtigt efter hinanden. Jeg vil gerne vide den rette sammenhæng i historien. Nogle vil kalde bogen morbid, men den er i mine øjne ikke så slem som andre. For jeg opfatter det er en anden fortælling forfatteren er ude på at serverer for os læsere. En fortælling om familien. En fortælling om hvad familien kan gøre for dig, både på godt og ondt.

Jeg vil klart anbefale dig at læse bogen hvis du er til et par timer i selskab med en kvinde som vil gøre alt for familien. Men også hvis du er ude på at blive godt underholdt af en spændende historie.

Reklame – Bogen er tilsendt af forlaget Lindhardt og Ringhof.


Af Lone Pedersen (04.01.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden