![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale I kulissen af Kirsten Vaupel. - , 2020 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: Viborg (Danmark) Et operaensemble er på turne, da der sker flere og flere uheld. Vil nogen stoppe ensemblet eller går de efter en af sangerne? En hyggelig krimi med en sød fortæller i lead. ![]() Omslag af: Anne Koch Rasmussen Operakompagniet er på turne og er nået til Viborg. Her sker der et uforklarligt uheld under aftenens forestilling. Det betegnes efterfølgende som et uheld. Snart sker endnu et uheld, som kun reddes af en sager der hurtigt omstiller sig. Snart mistænker alle hinanden for at ville myrde hinanden. Men er det rigtigt? Er der en morder i kompagniet? Snart begynder der også at florer flere og flere rygter om især en af de kvindelige sangeres fortid. En fortid som flere har hørt rygter om fra Tyskland. Det hele kulminerer da Operakompagniet er taget til Randers for at opføre forestillingen. En morder er på spil og får heldet med sig. Politiet tilkaldes, og langsomt optrævles hele sagen endelig. Det giver mindelser til de ældre danske krimier af fx Orla Johansen o.lign. Et sluttet selskab kommer ud for forskellige uheld, og det hele opklares til sidst af politiet som kommer ind i sagen på et sent tidspunkt. Der er sladder og bagtagelse. Der er rygter og hysteriske primadonnaer. Der er klicher fra teaterverdenen. Og så er der kærligheden til operaen. Den kan man godt mærke i forfatterens beskrivelser af forestillingerne. Og du får som læser et par tips til hvordan du kan lytte opera næste gang. Alt i alt en hyggelig lille krimi til en eftermiddag i sofaen. Men det er nok ikke en der bliver stående i erindringen længst. Af Lone Pedersen (15.02.2021) Andre bogomtaler af Lone |