menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Faldesyge : krimi af Randi Fuglehaug. - , 2021 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

Reklame – Åbningsarrangementet ved Ekstremsportsugen i Voss bliver mere dramatisk end ventet. En faldskærmsudspringer styrter i døden foran publikum. Var det et uheld eller mo


bogomslag
Omslag af:
Harvey Macaulay, Imperiet
Journalisten Agnes Tveit er flyttet med kæresten Frederik tilbage til hendes barndomsby, Voss. Her arbejder Agnes på den lokale avisen, men har svært ved at falde til. Storbylivet i Oslo sidder stadig i hende og hun længes tilbage til det hektiske liv på avisen VG.

Under åbningsarrangementet på den store kulturelle satsning for Voss, Ekstremsportsugen, omkommer den kvindelige faldskærmsudspringer, Veslemøy. Hendes skærm åbner sig ikke som den skal.
Agnes kendte til faldskærmsudspringeren da Agnes gik i gymnasiet et par år under afdøde. Ii hele skoletiden var Agnes fascineret af Veslemøy og hendes tre tætte veninder. Faktisk lidt misundelig på deres tætte venskab.
Nu kan Agnes ikke lade være med at begynde at grave i dødsfaldet. Hvem vil Veslemøy til livs? Det bliver lidt en mulighed for Agnes til at få et nærmere indblik i de fire veninders venskab. Og det viser sig det ikke var alt de alligevel delte med hinanden.
Langsomt får Agnes gravet sig ind på de fire veninders liv både i fortiden og i nutiden. Og ikke alt ser alligevel så rosenrødt ud som ventet.
Samtidig er det en mulighed for Agnes til at vågne op af sin arbejdsdøs - en døs som hun selv har været træt af af være havnet i.

Det er en ny krimiserie vi får præsenteret her. Agnes er Journalist og kæreste med lægen Frederik. De to prøver ihærdigt at få et barn sammen, uden det store held. Det slider på kærligheden. Og samtidig er Agnes meget selvstændig og egenrådig. Hun tænker ofte kun på sig selv.
Og det irriterede mig voldsomt i begyndelsen af fortællingen. Ligesom jeg havde lidt svært ved at skelne de mange personer fra hinanden.
Da jeg var kommet lidt mere ind i historien, blev jeg opslugt, og bogen blev læst i et stræk. For historien er godt nok skruet sammen. Og til dels er personerne også interessante. Men måske lidt for meget privat rod, overskygger en del af fortællingen.

Reklame - Bogen er tilsendt af Forlaget Grønningen 1


Af Lone Pedersen (02.03.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden