Reklame. Gereon Rath er i Köln til karneval, da der kommer et opkald fra Berlin. Rigsdagen brænder! Volker Kutscher har skrevet en helt igennem fantastisk historie om Berlin i 1933.

Gereon Rath og Charlotte Ritter skal giftes. Gereon er taget til Köln og er måske lidt usikker på forholdet til Charlotte. I hvert fald ender Gereon i seng med en anden karnevalsdeltager. I Köln hos familien Rath bliver der snakket politik, og den konservative familie tror på Adenauers genvalg. Adenauer kommer selv hos familie.

Imens boltrer Charlotte sig i Berlin og er en del sammen med sin bedste veninde, Greta. En aften i marts går de gennem byen og pludselig oplever de Rigsdagsbranden på nært hold. Charlotte og Greta bliver meget overrasket ligesom resten af den tyske befolkning. Kommunisterne bliver udråbt som de skyldige, og det betyder at enhver kommunist skal findes og fængsles eller det, der er værre. Gereon Rath bliver kaldt hjem fra Köln og bliver meget skuffet, da han opdager at han ikke er en del af opklaringen af Rigsdagsbranden. En skueproces er allerede i gang, hvor politiets fornemmeste opgaver bliver at tilbageholde kommunister, så de ikke kan stemme ved det kommende valg. Til manges overraskelse vinder nazisterne valget stort.

Imens er Rath bliver sat på en sag om en død invalid tigger, som er fundet på Nollendorfplatz Station. Gereon er ikke glad for sagen, men det hele bliver dog snart meget værre for ham. Gereon bliver overført til politisk politi, hvor han skal afhøre kommunister dagen lang. Imens har Charlotte et tilsvarende kedeligt job hos det kvindelige politi.

Både Gereon og Charlotte bliver optaget af dødsfaldet på Nollendorfplatz Station. Charlotte skal afhøre en sindssyg kvinde, som opholder sig på en anstalt. Charlottes afhøring bliver nærmest saboteret af kvindens fangevogter, og selv om Charlotte ikke får meget ud af afhøringen, ser hun dog en reaktion fra kvinden. Kort tid efter flygter kvinden fra anstalten, hvilket i den grad vækker Charlottes interesse.

På Alexanderplatz, dvs. politigården er meget under forandring. Wilhelm Böhm bliver helt uventet forflyttet. Han bliver ført væk af SA-hjælpebetjent. I det hele taget spiller SA-hjælpebetjene en alt for stor rolle. Det er er efterhånden uklart for de ansatte i politiet, hvem der egentlig har vagten over politiet og i landet i det hele taget. Der begynder samtidig at hænge hagekors ned for mange bygninger, selv fra politigården.

Gereon tænker at dette nok går over igen, og ønsker egentlig bare at være en upolitisk politimand, som finder og fanger mordere. Charlotte tænker mere over tingene og det kommer til jævnlige skænderier mellem dem. Charlotte ønsker at Gereon tager stilling til udviklingen i samfundet, men han kommer med naive betragtninger!

Romanen giver et voldsomt indtryk af Berlin i 1933.

Jødejagten tager til i løbet af romanen og SA går i gang med at fange jøderne. Gereon og Charlotte tror at politiet er på retfærdighedens side, men det viser sig, at de tager fejl: ”...men så så hun, at en af de blå, en overbetjent, efter nogen tøven løftede armen og råbte noget, hun ikke forstod. Det var ikke den ordre til angreb på brunskjorterne, hun først havde troet, tværtimod: Politikæden foran husets gadedør delte sig og gennem den nu opståede åbning stormede SA-mændene ind i huset…”

Romanen følger tre hovedspor: nazisterne fremmarch og deres overgreb på tilfældige borgere, mordgåden fra Nollendorfplatz Station og endelig familien Rath-Ritter, som ikke kun har sig selv at tage af. Denne sidste del er bestemt en interessant udvikling for parret.