![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Huset på klippen af Elly Griffiths. - , 2018 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: England Ruth Galloway har født en lille pige og hun er nu tilbage på arbejde for at opklare endnu en forbrydelse sammen med Harry Nelson. ![]() Ruth Galloway har født en lille pige, Kate og har endt sin barselsorlov. Ruth må nu som alenemor i gang med at få styr på tilværelse med arbejdsliv kombineret med en lille datter. Ruth er en sej kvinde, ikke mindst i forhold til arkæologi. For foden en af klippe ned mod havet findes et lig. Stedet undersøges nærmere og snart dukker flere lig op. Galloway skal bl.a. være med til at tidsfæste, hvor længe ligene har lagt i klippehulen. Det viser sig snart, at ligene må have ligget siden anden verdenskrig, men hvilken begivenhed kan være skyld i deres død. Harry Nelson har det fortsat underligt med at være blevet far til Kate – og forholdet til Ruth Galloway er bestemt ikke let for ham. Deres forhold er mest af alt kejtet og det bliver ikke nemmere for Ruth, da Nelson hustru – en utrolig flot kvinde – begynder at vise både Kate og Ruth interesse. Jack Hastings er en kendt mand i lokalsamfundet og at ligene er fundet lige neden for hans grund, er han bestemt ikke begejstret for. Nelson og Galloway undersøgelser har familie Hastings som omdrejningspunkt og da de pludselig sne inde, må Nelson og Galloway overnattet på herresædet! Efterhånden får man som læser mistanke om, at familien Hastings må skjule nået eller i hvert fald have en viden om, hvad der er sket. Elly Griffiths tredje roman om Ruth Galloway er ganske underholdende og spændende. Af Per Kjær (20.05.2021) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Per |
