menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Nådestødet af Louise Penny. - , 2020 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Canada

En ubehagelig og herskesyg kvinde myrdes – og ingen er rigtig utilfredse med drabet. Armand Gamache står overfor endnu et drab i den lille by Three Pines.


bogomslag
Det er vinter i Three Pines og tæt på jul. Vi følger indbyggerne i Three Pines og den lille nytilflyttet familie, CC de Poitiers. CC er et unikum og helt igennem en fantastisk kvinde, hvis man skal tro hende selv. CC har en affære med Saul, selv om de egentlig hader hinanden. CC har iscenesat hendes egen succes, med mand og barn, og ikke mindst succes i forretningslivet og livet i det hele taget. Hun har skrevet den ultimative bog om indre fred.

Datteren Crie er meget stor og bliver drillet af både skolekammerater og lærer. CC støtter ikke datteren og da Crie synger med i kirken til jul – med en helt fantastisk flot stemme – frastødes CC og giver datteren en overhaling om, hvordan hun er pinlig og sætter familien i et dårligt lys. Faren er ikke til nogen støtte for Crie og gør intet for at hjælpe datteren, selv om CC endnu engang foretager et overgreb mod Crie. Det er uhyggelig læsning og virkelig skræmmende.

Romanen fortsætter med andre personer, som CC på den ene eller anden måde nedværdiger eller får sat på plads. Intet under, at CC de Poitiers myrdes! Dødsfaldet varsles allerede på romanens første side, men der går lang tid, før mordet føres ud i livet. Det giver os som læser tid til at finde motiver blev en række personer.

Mordet på CC sker under en curlingturnering i Three Pines, hvor CC får strøm igennem sig. Dette er noget uforklarligt for politiet og Armand Gamache skal bruge sine bedste evner for at opklare forbrydelsen.

Inden vi når så lagt, bliver Nichol tilknyttet opklaringen. Gamache får en direkte ordre fra sin chef om, at hun skal være med på holdet. Samtidig aner man som læser, at Nichol kører sin helt egen dagsorden, som har meget lidt med opklaringen af mordet på CC. Gamache er heldigvis så heldig, at han har trofaste folk i sin nærhed, som ønsker ham det bedste.

I ’Nådestødet’ optræder Gamache hustru og det er nogle udmærket scener dem imellem, hvor hun hjælper og giver sparring til Gamache.

Anden roman om Armand Gamache og Three Pines er stadig hyggelig. Det skyldes ikke mindst, at flere at personerne fra første roman endnu engang optræder.


Af Per Kjær (17.06.2021)

Denne bog er også omtalt af: Marit

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden