menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Occidentens stjerne : spændingsroman af Benni Bødker. - , 2021 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Gysere, I gamle dage/Historisk krimi

Denne bog foregår i: Frankrig

Denne bog foregår i: Paris (Frankrig)

Gave - Austin er i Paris i 1905 for at hente sin døde forretningspartner hjem. Men fransk bureaukrati trækker sagen i langdrag, så Austin trækkes mere og mere ind i det esoteriske selskab, Isthar.


bogomslag
Omslag af:
Thomas Thorhauge
Austin tager til Paris for at hente sin forretningspartner, Morris, med hjem. Morris er død under en forretningsrejse i byen. Det er ikke let for Austin at trænge gennem det franske bureaukrati, for der er hele tiden nye papirer der skal udfyldes. Eller nye spørgsmål som skal besvares. Og hvorfor er det fremmedpolitiet Austin skal tale med om en afdød?
Austin indlogerer sig på det samme hotel som Morris, og det viser sig at være samme værelse.
Og så begynder de mere sære og uhyggelige oplevelser for Austin. For okkultisme og spiritisme florerer flittigt i byen, og der er noget i Austins fortid som igen trænger sig på.
Han finder bla. en hemmelig dør fra værelset og ned i hotellets kælder, som er en lang labyrint af gange og Austin farer vild. Samtidig forfølges han af både politiet og hen store kult: Order of Isthar.
Det er en kult Austin kender alt for godt fra sin barndom. Her var han selv og hans far med i inderkredsen af Isthar. Isthar er et esoterisk selskab, der tror på reinkarnation og de udfører forskellige seancer. En klub for det bedre borgerskab. Og lige nu er troende fra hele verden samlet i Paris fordi den kvindelige leder er død og skal begraves.
Det har samtidig fået politiet endnu mere på tæerne, da de også mener der planlægges politiske og voldelige aktioner i byen. På datiden var der mange især russiske flygtninge i Paris. Så politiet forsøger at få Austin til at spionerer for sig, men Austin har ikke lyst til at være i byen og slet ikke i selskab med Isthar. Det hele kulminerer en aften som Austin aldrig vil glemme.

Det er en mørk fortælling om Paris vi har for os her. En flot og fabulerende fortælling om byen. Om undergrunden i Paris som består af mange lange indviklede labyrinter. Af hemmelige selskaber der dyrker okkultisme og seancer.
Hele fortællingen er omkranset af mørke og silende regn. Endnu en detalje som er med til at sætte stemningen i denne spændingsroman. Kort sagt en god gotisk gyser. Tilsat esoterisk søgen og søgen efter sin egen fortid.
Det var en bog som jeg startede med at høre som lydbog, men snart overtog jeg selv løsningen. For jeg var suget ind i fortællingen om Austin og Paris i 1905.

Gave - Bogen er tilsendt uopfordret af Gyldendal


Af Lone Pedersen (10.07.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden