menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Guld og diamanter af Freya Anduin. - , 2019 (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Politiroman fra København i 1910 – med romantik, stjålne smykker og et opdagerpoliti i sin vorden. En charmerende ny serie fra politiets tidlige dage,hvor der kom mere og mere styr på opklaringsmetode


bogomslag
Christian er netop blevet overflyttet til opdagerpolitiet på Politigården. Han er ung, tidligere balletdanser og en charmerende ung mand.
Christian er også ambitiøs, så han har forberedt sig godt til det nye job. En speciel taske med remedier til at tage med på et gerningssted, står altid pakket. Og han har læst op til flere danske og udenlandske bøger om politimetoder.
Christian sendes til en smykkebutik der har været udsat for et spektakulært indbrud. Her er forsvundet dyre smykker og ikke et spor er der tilbage. Snart efter er der flere lignende sager spredt ud over København.

På det lokale dagblad sidder den nyuddannede journalist Anna og skriver om hvad der sker ude i verden.
Anna finder et lille spor fra de udenlandske aviser, som måske viser sig at være et spor i de danske sager. Så Anna opsøger politiet og får Christian i tale. De to unge falder hurtigt i hak og snart danner de et lille hemmeligt par i opklaringen af de mange smykketyverier i byen.

Det er en historie som er baseret på virkelige forbrydelser fra datidens København. Et København der var befolket med lommetyve og internationale forbrydere.

Romanen er en fin historisk krimi, hvor der er lagt vægt på at beskrive datiden i detaljerede vendinger. Vi er godt ind i perioden når vi har læst fortællingen. Og det er ikke et bloddryppende mord eller en hæsblæsende jagt gennem byen for at fange skurkene. Det hele foregår på datidens præmisser. Hvis du er interesseret i perioden, vil det være perfekt læsning om datidens liv, for både middelklassen og dem på laveste klasse.

Det kan også læses af det lille afsnit bagerst i bogen, hvor forfatteren har skrevet om hvad der er fakta og hvad der er fiktion.


Af Lone Pedersen (29.07.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden