menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Bag dem synger døden af Karin Fossum. - , 2021 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

To teenagere findes myrdet med få dages mellemrum – er der en sammenhæng?


bogomslag
Politiet og Konrad Sejer står med to mord. Først findes den 16-årige Gritt myrdet i skoven, nydeligt liggende, som om hun sover. Men hun er kvalt.
Få dage efter findes Victor, også 16 år, bestialsk slået og sparket ihjel på havnen. De to kender ikke hinanden og kommer fra forskellige miljøer. Gritt kommer fra et kunstnerhjem, er smuk som en gudinde – og ved det. Victor er en charmerende bisse fra et hjem for unge kriminelle og har en del på samvittigheden.
Hævn kan være et motiv i begge tilfælde.

Konrad Sejer og hans hold graver dybt i begges baggrund og forhold og løser til sidst begge forbrydelser. Undervejs i bogen følger vi Konrad Sejers bekymring for sin hund, den ti år gamle Frank, men må endelig indse at aflivning vil være det mest humane.

Karin Fossum er kendt for sine psykologiske kriminalromaner. Den fysiske aktion i denne bog er da også minimal, men til gengæld er den psykologiske indsigt tydelig, hvad enten det gælder ofre, pårørende, skyldige, politiet og andre, der er involveret i sagerne.


Af Marit Haugaard (01.11.2021)

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden