![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sorthuset af Peter May. - , 2022 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: Skotland Gave - Et mord på Fins barndomsø, sender ham derop imod hans vilje. Det får Fin til at mindes sin barndom, i jagten på en morder. Det er første del af en krimitrilogi, som er barsk og anderledes. ![]() Omslag af: Henrik Koitz Kriminalassistent Fin Macleod sendes til The Isle of Lewis da der begås et mord som ligner et han tidligere har forsøgt at opklare i Edinburgh. Det er hans egen barndomsø han sendes tilbage til og det bliver både en kamp med fortiden og med at finde en morder. For snart begynder Fin at opsøge venner fra barndommen og de har alle traumer eller andre minder med sig. Ting de ikke har fået sagt dengang. Og Fin bliver også rykket tilbage til barndommen, så minder om en anderledes barsk barndom kommer frem. Isle of Lewis er en del af De Ydre Hebrider og et barsk sted. Både vejr og beboere er barske og de har også deres egne regler. Det religiøse spiller en stor rolle, så der holdes sabbat hver søndag. Og der er traditioner der skal overholdes. Såsom at fange Suga en gang om året. Den specielle fugl som er en delikatesse på øen. Det bliver flere gange fatalt med en fangsttur til en endnu mere afsidesliggende ø, for at fange de specielle fugle. Og det er netop her vi får forklaringen på titlen, Sorthuset. Det er en stærk fortælling om en barndom, med svigt, kærlighed og en fortælling om at vokse op på et anderledes sted. For hver gang Fin har talt med en person fra barndommen, dukker nye minder op, og det hele får flere og flere traumatiske begivenheder til at dukke op i hans hukommelse. Den kriminelle gåde er der hele tiden, men den er måske ikke så fremtrædende i denne bog. Jeg ser frem til at læse mere om kriminalassistent Fin i de næste to bind i trilogien. Og det på trods af bogen oprindeligt udkom i England i 2009. Det skæmmer ikke fortællingen, at vi har måtte vente på den her i landet. Gave – Modtaget uopfordret fra Forlaget Gyldendal. Af Lone Pedersen (10.08.2022) Andre bogomtaler af Lone |
