![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skovtårnsmordet : Sydsjællandskri-mi med Angela Pecci og Michael Bech af Hans-Willy Bautz. - , 2021 (dansk udgivelsesår) Genrer: Privatdetektiver, Skandinavisk Denne bog foregår i: Danmark Flot krimi af Hans-Willy Bautz, som både er lidt hyggelig, samtidig med at den behandler grusom kriminalitet. ![]() Med Skovtårnetsmordet skifter jeg første gang bekendtskab med den italienske kriminalkommissær, Angela Pecci og journalist Michael Bech. Igennem serier forrige romaner kan man forstå at de to har lært hinanden at kende i løbet af første bind. Dette er Hans-Willy Bautz femte bind i serien og her er Angela og Michael kærester og på ferie på Sjælland. En 18-årig kvinde findes død i skoven. Tilsyneladende har hun været udsat for drugrape, hvilket dog ikke forklare, hvorfor og hvordan hun døde og blev efterladt i skoven. Kort efter bliver en mand stukket med en kniv i centrum af Haslev. Manden kommer på hospitalet, men er først uvillig til at forklare, hvad der er sket. Angela og Michael kan ikke lade være, de begynder at blande sig i sagen og fortager ’afhøringer’ af forskellige mistænkte. Bemærkelsesværdigt nok, så finder politiet det helt i orden, at de to foretager undersøger, måske specielt fordi de ikke er bange for at dele deres spor med det lokale politi. Angela og Michael har da også snart en interesse i at se nærmere på en italiensk ingeniør, som arbejder på Storstrømsbroprojektet. De finder bl.a. nogle spor, der gør at Angela kontakter sine italienske kollegaer for at få dem til at undersøge mandens italienske forhold lidt nærmere. Snart er både politiet og Angela/Michael klar over, at der sker noget fordækt i Haslevs underverden, som man ønsker at få sat en stopper for. Det bliver til flere skuddramaer, inden den endelige opklaring foreligger. Hans-Willy Bautz har på sin vis skrevet en hyggekrimi, og på den anden siden er dybt alvorlig krimi om narkotika og gangsterbanden i det sydsjællandske. Hygge er måske mest i form at det lokale islæt fra Sjælland, hvor der er flere kendte lokationer med. Det er en underholdende roman, men nok samtidig en roman som hurtig er glemt igen. Af Per Kjær (29.09.2022) Andre bogomtaler af Per |