menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Arvæv : krimi af David Garmark. - , 2022 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Reklame – Alexandra gemmer sig i en mindre by efter et voldsomt overfald. Men det er ikke let at gemme sig på landet, og snart er hendes overfaldsmand i røret: Han har ikke i sinde at stoppe sin mordr


Alexandra Torn var en kendt tvvært med eget rejseprogram i tv, da hun en aften overfaldes i sit hjem. Hun efterlades voldsomt skamferet og lever nu med bl.a. voldsom angst som gør hun forsøger at gemme sig for omverdenen.
Men i den lille by hun er flyttet til bliver hun snart mål for ungdommens forfølgelse og chikane. En aften ringer en mobiltelefon i hendes postkasse : Det er overfaldsmanden som ringer. Samtidig i København, er politiet kaldt ud til et dødsfald. En tv-producer findes død i sit hjem, hun er helt klart myrdet af en morder politiet troede var stoppet. Pressen kalder morderen for Trofæjægerne, og de to politifolk der leder efterforskningen sætter alt ind på at morderen skal fanges denne gang.

Så de går tilbage i tiden og opdager en forbindelse mellem tvproduceren og Alexandra. Og det begynder for alvor at presse Alexandra, for hun har også Trofæmorderen efter sig gennem landet.

Det er en grum fortælling vi har for os. Der er ikke sparet på detaljer fra forskellige mordscener, så du skal være en lidt hårdhudet læser for at læse med.
Den handler om selvtægt og hvor langt vil du gå for at få hvad du vil have. Den handler om hævn og tilgivelse. Og den handler om hvordan du behandler andre mennesker – du får måske tilbage i samme stil.
Alt er fortalt i højt tempo og med godt sprog. Læsningen flyder let afsted over siderne. Hele plottet hænger godt sammen og det er bestemt ikke sidste gang jeg læser denne forfatter.

Jeg lyttede en del af bogen på lydbog og det gjorde det bestemt til en god oplevelse. Det er forfatteren, David Garmark selv der læser op og det gør han rigtig godt!


Reklame – Bogen er modtaget fra Forlaget Superlux


Af Lone Pedersen (07.10.2022)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden