menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Lyset skjuler alle synder af Thomas Kaarsted. - , 2022 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: Odense (Danmark)

Reklame – Politikeren Thomas Buck bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed en aften med en død hjemløs i latextøj ved siden af. Psykologen Conor Becker drages ind i sagen som vender op på hans eget li


bogomslag
Omslag af:
Rico Feldfoss
Politikeren Thomas Buck påstår han ikke ved hvad der skete, og er omgivet af stærke folk som prøver at hjælpe ham på hver deres måde.
Conor Becker kender Thomas Buck af omtale og inddrages i sagen af sin ven Morten som har sin egen dagsorden i sagen. Morten vil gerne vide om det er sikkert at bakke op om Thomas forklaring, eller om det vil gå ud over Mortens forretninger.

I tråde til fortiden, følger vi fortællingen om teenageren som for år tilbage forsvandt sporløst. På baggrund af nogle digte i et stilehæfte, konkluderede politiet på daværende tidspunkt at pigen var stukket af fra hjemmet. Men moderen mente noget andet, og i de mellemliggende år er hele familien gået i opløsning.
I nutiden inddrager Conor sagen i efterforskningen af hvad der er sket med Thomas Buck og hans familie. For der er måske en sammenhæng?
Og hvad er der med Thomas' hustru? Er hun også indblandet i nutidens historie, for der er rygter i Odense by om at hun også har noget at skjule.

Det er som altid en fornøjelse at læse Thomas Kaarsteds bøger, for man bliver ført rundt i Odense by, så man næsten kan bruge bogen som guidebog. Men det er sin betydning for fortællingen at vi kommer med rundt, og det er i den grad med til at højne læseoplevelsen.
Plottet er denne gang mere omfattende, men igen solidt og veltilrettelagt så jeg som læser er med i alle aspekter af opklaringen. Og vi er også med i Conors op og nedture, hvilket er med til at gøre fortællingen endnu stærkere.

Reklame – Bogen er tilsendt af Forlaget Olga


Af Lone Pedersen (28.10.2022)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden