![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Toppen af isbjerget : spændingsroman af Nauja Lynge. - , 2022 (dansk udgivelsesår) Genrer: Samfundskritiske, Storpolitiske, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark, Grønland Denne bog foregår i: Nuuk (Grønland) Reklame – En død mand findes på Svalbard men viser sig at være død på Grønland? Her udgav han sig for dansker men er han egentlig russer? Nivi dykker ned i sagen som viser sig at være en storpolitisk ![]() Omslag af: Michelle Rivas Nivi Petersen er journalist på Grønland og meget træt af at skrive historier om misbrug af børn. Det har hun gjort i alt for lang tid, og drømmer nu om at få ro i et lånt sommerhus i Danmark. Her skal hun skrive på sin krimi og slappe af. Men inden hun kommer af sted, forsvinder en mand efter en vandretur i Tasiilaq i Østgrønland. Manden er pistvæk og det ender med Nivi rejser til Danmark for at skrive. Men der går ikke lang tid før hun opdager hun bliver overvåget og at nogen bryder ind i hendes hus. Det ender med at tappe Nivi for kræfter så meget at hun slet ikke får skrevet. Og efter nogle måneder rejser hun tilbage til Grønland. I Danmark har Nivi kort mødt retsmedicineren Tom, som snart efter dukker op i Grønland. Han skal undersøge liget af en mand fundet på en skibakke. Det viser sig der er flere interesserede parter i den sag. Samtidig har Tom interessante oplysninger om en død mand fundet på Svalbard. Nivi og vennerne i Grønland graver dybere i sagen og det viser sig snart der er store kræfter på spil. Et storpolitisk spil om Grønland er i fuld gang, men hvem vinder? Det er en spændende politisk thriller som forfatteren har skrevet. Den er drevet frem af hovedpersonen, journalisten Nivi, som ikke kan lade være med at grave i en sag hun måske skulle holde sig fra. Bogen er skrevet med nerve og der er flere grønlandske emner som kommer frem og med i handlingen. Det giver bogen en stor dybde og etnægte indsigt i problemerne der tages op i romanen. Og så er den bare rigtig god skrevet med nerve og fart over feltet, som de korte kapitler hjælper godt på vej. Reklame – bogen er tilsendt af Byens Forlag Af Lone Pedersen (11.11.2022) Andre bogomtaler af Lone |