![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sort monsun : thriller af Christina Lund. - , 2023 (dansk udgivelsesår) Genrer: Storbyjunglen, Storpolitiske, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark, Thailand Denne bog foregår i: København (Danmark), Bangkok (Thailand) Reklame – Efter et sammenbrud for åben skærm, er Cathrine sunket helt ned i vin og selvmedlidenhed. Lige til hun overtales til at lede efter den danske ambassadørs datter i Singapore. ![]() Omslag af: Simon Lilholt Journalisten Cathrine Birklund rejser til Singapore, da hun kontaktes af en veninde. Veninden Pim, arbejder i det skjulte på at finde den danske ambassadørs datter der er forsvundet. Cathrine er blevet fyret fra jobbet efter et sammenbrud for åben skærm, men håber hun kan genrejse sit familieliv og sin karriere med en ny blændende historie. Ambassadørens datter er ikke kommet hjem efter en eftermiddag i byen, og der er et privat detektivbureau på sagen. For sagen må ikke ramme medierne, da det vil forværre forholdet mellem Thailand og Danmark. Langsomt finder Cathrine ud af hvorfor hele sagen skal holdes skjult, men der er mere bag diplomatiet og privatlivet end hun lige har forestille tsig. Og hvem vil dog ikke gøre alt for at få sin datter hjem igen. Cathrine har været korrespondent i Afghanistan, men er i Danmark efter hun var udsat for et bombeangreb på tæt hold. Det er har knækket hende og hun har svært ved at komme på benene igen. Hun har måtte afgive sin lille søn til manden, flytte i en lejlighed for sig selv. Og selvom hendes chef holder hånden over hende længe, må han på et tidspunkt slippe. Og håbe Cathrine finder sin egen vej tilbage. Det er en rigtig fin debutroman og jeg ser i den grad frem til at læse næste bog i trilogien. Hovedpersonen Cathrine er en spændende karakter og fortællingen vidner om forfatterens store kendskab til Thailand. Både politik og landets skikke, men vi får også duftene med i fortællingen. Det er et rigtig fint nyt forfatterskab der er kommet på banen her. Reklame - BOgen er tilsendt af forlaget Gutkind Af Lone Pedersen (25.07.2023) Andre bogomtaler af Lone |