menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mord på kostskolen af Lucinda Riley. - , 2022 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi

Denne bog foregår i: England

I 2006 skrev Lucinda Riley denne hyggelige krimi fra en engelsk kostskole. I 2022 blev den endelig udgivet.


bogomslag
Lucinda Riley er specielt kendt for sin store serie ’De syv søstre’, som har fået mange romantiske læsere rundt omkring i verden. Må straks indrømme, at jeg før ’Mord på kostskolen’ aldrig havde læst noget af Lucinda Riley, men dette plot lød i mine øre rigtig interessant.

På kostskolen Skt. Stephens i Norfolk, England sker en tragisk ulykke. En ung studerende på kostskolen er død. Det lokale politi er noget usikker på ulykken, hvorfor man beslutter sig for at efterforske dødsfaldet.

Jazmine Hunter får opgaven, efter at hun i en periode har været sygemeldt fra politiet i London. Heldigvis er det ikke Hunter fortid som fylder i romanen, men derimod forholdene på kostskolen – og ikke mindst, hvordan de forskellige studerende påvirker hinanden.

På kostskolen er der en hakkeorden og det bliver politiets opgaver at finde ud af, hvilken type elev Charlie Cavendish var, og om det på nogen måde kan forklare hans død.

’Mord på kostskolen’ er velskrevet og man er rigtig godt underholdt undervejs. Desværre kommer der ikke flere krimier fra Lucinda Rileys hånd, da hun døde til i juni 2021. Men måske skulle man give ’De syv søstre’ en chance, selv om det intet har med en krimi at gøre?


Af Per Kjær (29.08.2023)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden