menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Kæntring : krimi af David Garmark. - , 2024 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, I gamle dage/Historisk krimi, Modige mænd

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: Århus (Danmark), Ry (Danmark)

Walther Brink er pensioneret retsmediciner og lever et stille liv i Ry. Han bruger tiden på at ro i kajak og slå til boksebolden i garagen. Men så findes hans barnebarn død og efterlader en datter i W


bogomslag
En dag får Walther opkaldet om at barnebarnet Lina er død og politiet står med hendes datter. Altså Walthers oldebarn som han ikke vidste eksisterede. Efter en del betænkeligheder indvilliger Walther i at tage sig af den lille Channie.
De to bruger noget tid på at lære hinanden at kende og får langsomt opbygget en hverdag. Men Walther er mistænksom overfor Linas død. Han mener hun blev myrdet, men politiet siger nej. Det afskrækker ikke Walther der begynder at grave i sagen og snart har en morder udset sig Walther og Channie som det næste offer.

Det er en ny serie fra en produktiv forfatters hånd, og det er et frisk pust til genren. På den ene side er fortællingen rå, men på den anden side er er der også masser af blødhed. Især i personerne, men også fortællingen som har fået trukket lidt ud af det eksplosive tempo.
Fortællingen er nemlig rykket tilbage til 1999 og der er visse ting som ikke er til politiets rådighed. Eller til Walthers for den sags skyld. Mobiltelefoner er f.eks. ikke alle mands eje.

Titlen kan hentyde til både de mange ture i kajakken for Walther og Channie, hvor de jo skal passe på ikke at kæntre. Men også til den store omvæltning der er sket i både Walther og Channies liv, efter Linas død. Hvordan undgår de to at kæntre i livet?

Jeg er klar på næste del i serien når den udkommer i fremtiden, for Walther er en spændende person. Og hvordan mon fortællingen føres videre efter den afslutning af denne bog?


Af Lone Pedersen (26.04.2024)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden