En mordgåde på Langeland, et inkompetent politi og to venner, der må tage sagen i egne hænder. Yndigt land er en hyggelig, stemningsfuld krimi, der især rammer, hvis man kender øen.

Claus Holm Jensens Yndigt land er en lille, stemningsfuld krimi, der tager læseren med til Langeland – et miljø, der i sig selv bærer en stor del af bogens charme. Her møder vi Marcel, en lettere selvhøjtidelig boheme, der rejser til øen for at tilbringe sommeren hos sin veninde Rosa, journalist og datter af to kommunister. Rosa er flyttet fra København efter en ubehagelig oplevelse, og Langeland skulle have været et fristed. Det bliver det naturligvis ikke.

Kort efter Marcels ankomst bliver en kvinde myrdet i sit hjem i Lohals. Politiet går i gang, men deres indsats er så famlende, at både Rosa og Marcel hurtigt mister tålmodigheden. De begynder selv at grave i sagen, og snart dukker spor op, der peger i en helt anden retning end den, myndighederne forfølger. Efterforskningen fører dem tæt på godsejeren på Jørgensvold – en mand Rosa i første omgang lader sig charmere af, mens Marcel fornemmer, at noget er galt. Og ganske rigtigt: bag herregårdsidyllen gemmer der sig mørkere lag.

Set med nutidens krimilæser-briller er plottet ikke det mest avancerede. Den inkompetente politikreds og amatørdetektivernes fremskridt er velkendte greb, og man mærker tydeligt, at romanen er skrevet i en anden tid. Til gengæld er sproget levende, billedrigt og fuld af små iagttagelser, der giver historien en særlig tone. Det er en bog, der ikke kun vil opklare et mord, men også tegne et portræt af et øsamfund med egne rytmer og særheder.

For mig fik læsningen en ekstra dimension, fordi jeg selv lige havde været på Langeland. At følge forfatteren rundt på øen – til steder jeg selv havde stået – gav romanen en særlig varme. Yndigt land er måske ikke en krimi, der sætter dybe spor, men den er et hyggeligt og stemningsfuldt bekendtskab, især for læsere med et blødt punkt for ø-liv og klassiske krimigreb.